Kærlighed i pædagogisk praksis 

- de 3 R'er og de 3 P'er 

Vi har i dag arbejdet med de 3 R'er og de 3 P'er, disse begreber vil vi nu uddybe og redegøre. 

De 3 R'er: 

Førhen brugte pædagogerne meget de 3 R'er, som udgangspunkt for deres pædagogik. Ro, renlighed og regelmæssighed, blev set som nogle grundlæggende værdier, for hvad man gjorde i praksis. 

Fokuset var dengang mere rettet på selve opdragelsen, altså det professionelle arbejde overtog selve livsglæden og trivslen.  

Det at vise kærlighed og følelser, var for pædagogerne ikke dengang en nødvendighed, det kunne være et tilvalg som pædagogen gjorde. Børnene blev ofte objekt-gjort, og deres egne meninger og holdninger blev ikke modtaget med sammen seriøsitet og åbenhed. 

De 3 P'er: 

De 3 P'er er blevet en meget anvendt model for den pædagogiske praksis i dag. Vi er i højere grad begyndt at reflektere over, hvad vi bringer med på arbejdet eller hvad vi lader bliver der hjemme. 

De 3 P'er adskiller det i; 

I private rum: 

• Ens egne behov overdækker hurtigt børnenes 
• Kultur, religion og politik bliver der hjemme, og ikke en del af den pædagogiske praksis
• Det er noget som kun vedkommer os selv og vores privatliv 

Eks. Man kigger på ens egne regler hjemmefra, og tænker som en selvfølge at når ens eget barn, ikke kan lide kogte gulerødder, så kan børnene i børnehaven nok heller ikke. 

I det personlige rum: 

• Vi bruger vores intuition og handler derefter
• Det er en soteringsproces mellem det private og personlige rum 
• Gør ofte brug af kendskaber fra ens egen hverdag. 

Eks. I stedet for Erik og Amanda har kage med i børnehave, ville gulerødder nok være et sundt alternativ. Man prøver derfor af egne erfaringer, at påtvinge børnene til at spise sundere. 

I det professionelle rum: 

• Vi bruger den viden som vi har erhvervet os gennem en faglig proces 
• Ens egne personlige holdninger bliver pakket mere væk, mens det faktuelle og teoretiske kommer mere til udtryk. 

Eks. Pædagogerne kommer med eksempler på, hvorfor man i børnehave måske skulle gennemføre en sundere hverdag, hvis det er til gavn for børnene. 

Udfra dagens undervisning og vores egne holdninger har vi prøvet at reflektere over dagens emne. Vi mener at de 3 R'er, selvfølgelig er brugbare, de burde måske dog være mindre frembrussende i dagens samfund. Hverdagen kan hurtigt blive for struktureret, og hverdagen er svær at gøre så forudsigelig. 

De 3 P'er er dog også svære at sætte direkte på den pædagogiske praksis, da man som sådan ikke, bare kan lægge sine personlige værdier på hylden inden man går på arbejde. 

Begge modeller er på den måde begge brugbare, der skal dog bare være en balancegang. 

Feedback 

Vi har fået til opgave at redegøre for feedback. Dette indbære de tre hovedbegreber i feedback; "den gode", "den kritiske" og "den konstruktive" 

Når det kommer til feedback, er der nogen regler man skal bruge, som er gode at følge, at forholde sig utroværidigt og sløset til teksten, er det vigtigst af alle ti regler. Dette vil gøre at teksten ikke bliver personligt angreb, og læseren bliver ramt faglist mest muligt. Lyv altid, hvergang du kan komme til det, lyv for at undgå misforståelser og overdriv ALTID. Glem altid de andres følelser, du skal bare rette deres opgave, ikke tænkte på deres fløser. LYV ALTID.

Overstående er et eksempel på dårlig feedback. Nedenfor har vi beskrevet hvad god, konstruktiv og kritisk feedback er. 

Hvad er god feedback:
God feedback er at holde sig anerkende til en tekst, dog med forbehold. Vi skal sige, det vi mener, ellers lyv, men kun hvis det er sidste udvej. Det er vigtig at gå efter bolden og ikke manden. Vi skal være åben for, at der kan være flere måder at løse problemet på. Pas derfor på med at være for ensporet. Gentag gerne dig selv for at uddybe eller forklare de ting du skriver, men husk at overdrivelse kan få tingene til at virke utroværdig.

Kritisk og konstruktiv feedback:

Når du giver feedback og kritisk feedback, er det vigtigt at man forholder sig konstruktivt og ikke bliver personlig.
Giv konkrete eksempler på det, du mener, din modpart kan rette eller gøre bedre. Oversæt din kritik til et ønske eller en henstilling. "jeg kunne godt tænkte mig, at du
Oversæt din kritik til et ønske eller en henstilling. ‘’Jeg kunne godt tænke mig, at du"
Begyndt ikke med kritik "du" (det er ofte starten på et angreb) men gerne med "jeg kunne tænkte mig". Spørg hvordan din modpart opfatter dit ønske/ din kritik, så du kan sikre dig at du bliver forstået.

ICDP-programmet

-        Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP’s samspilstemaer, når målgruppen er andet end daginstitutionsbørn, som fx er voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller ADHD, unge med hashproblematikker eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner? Vælg den målgruppe, der giver mest mening for jer.

o   Som pædagog kan man anvende principperne for ICDP’s samspil temaer B.la. for børn med diagnose, for at give børnene en følelse af selvværd og hjælpe barnet med at få tilknytningsrelationer.

-        Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?

o   En pædagog kan være i et dilemma med de første 4 samspilstemaer hvis pædagogen har svært ved at indgå i følelsesmæssige relationer, da dette er en stor del af de første 4 samspilstemaer.

-        Hvad skal pædagogen være bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har forskellige læringsbehov (Samspilstema 5 - 7)?

o    Hjælp barnet med at fokusere og forholde sig til sine egne omgivelser. Vær god til at vise dine følelser og vis entusiasme for jeres fælles oplevelse. 

-        Hvad adskiller dialogen i samspilstema 8 med ”almindelig skæld-ud” som den traditionelle måde at irettesætte børn (og andre målgrupper) på?

o   Det der adskiller dialogen i samspilstema 8 og almindelige skæld ud er at når man skælder ud forklarer man ikke barnet hvorfor det ikke er en god opførelse, hvor man i samspilstema har en dialog med barnet og på den måde forklarer hvorfor ting ikke er i orden. Ved at man forklarer barnet tingene vil barnet for det første få en bedre forståelse af det, og barnet vil stadig føle sig ”elsket”

  Læringsdesign - Produktion af bondegårds film 

Med udgangs punkt i læringsdesign ønsker vi, at børnene skal lære om bondegårdens dyr. De skal have viden omkring hvilke dyr der kendetegner en bondegård. Vi har valgt at gøre dette ud fra et læringsdesign som Lotte Nyboe anvender i hendes pædagogiske arbejde.

Hvad skal læres? 
Ud fra en udflugt til en bondegård, skal børnene lære at anvende digitale medier til fremvisning af et produkt af bondegårdens dyr.
De skal lære at kunne formidle deres viden og information omkring bondegårdens dyr igennem et digitalt produkt.
Under fremstillingen af produktet vil børnene komme til at arbejde i mindre grupper, så de kan være en del af et fællesskab og samarbejde med andre i et team.

Hvorfor skal det læres? 
Den grundlæggende årsag til dette initiativ, er et mål i læreplanerne, for at skabe en forståelse af naturen og dens dyr.

Hvordan skal det læres? 
Ud fra den baggrunds viden de har fået fra udflugten til bondegården, skal børnene skabe deres egen lille tegnefilm.

Hvilken teknologi er der brugt? 
Vi har valgt at bruge Ipads, da de er nemme at håndtere for børnene og de tit har kendskab til dette redskab hjemme fra.

Hvem gør hvad? 
Pædagoger introducere børnene for appen og sætter dem igang. Hvorefter de vil stå til rådighed i forhold til hjælp og spørgsmål.

Hvad skal aktiviteten ende ud i? 
En tegnefilm til fremvisning af deres oplevelser og erfaringer omkring dyrene på en bondegård.

Hvad så bagefter?
En pædagogisk evaluering af børnenes arbejde og arbejdsprocesser.

Erving Goffman

Vi har valgt at lave et blogindlæg om Goffman, da det har været omdrejningspunktet for vores undervisning i dag.

I gruppen har vi alle synes hans tankegang og begreber er spændende. Man kan relatere til hverdagssituationer, arbejdssituationer og generelle situationer, som vi alle kan stå i.

Vi har valgt at redegøre kort for nogle af Goffmans begreber og generelt hvordan vi forstår Goffmans tankegang:

Hvem var Goffman?

- Fulde navn: Erving Goffman

- 1922-1982

- Sociolog og socialpsykolog



Hvad gjorde Goffman?
- Med sin skarpe iagttagelsesevne og sproglige begavelse formåede Goffman, at gøre folk opmærksomme på betydningen af de mikroskopiske ansigt til ansigt-samhandlinger.

- Han havde en essayistisk skrivestil, et kontroversielt syn på sociologisk data og sine kritiske betragtninger vedrørende sociologiens status som videnskab.

- Han satte fokus på samspillet mellem mennesker.

- Satte fokus på hvordan vi agerede face-face.

- Fokuserede meget på mødes mellem mennesker.


Begreber fra Goffman?
- Selvet, det er den som man gerne vil fremstå som. Selvet er hele tiden foranderligt, og der er ikke et ægte ”selv”. Selvet følger med situationen og omgangskredsen.

- Det fokuserede sociale møde, altså hvordan mennesker samarbejder med hinanden om at opretholde et fælles opmærksomhedsfokus

- Front stage, ude i praksis. Altså man er professionel, og seriøs f.eks. i en institution. Man forholder sig neutralt og professionelt til de opgaver som bliver fremstillet for en.

- Backstage, dette er så det knap så professionelle. Her kan man læne sig mere tilbage, og være sig selv. Her er man mere kollegaen, som kan diskutere hverdagens situationer.

- Indtryksstyring, man forsøge at give modtagerne/publikum et bestemt indtryk af en selv, kan f.eks. være igennem tale, kropssprog osv.

- Samhandlingsritualer, det noget som ligger i kortene. Man ved ligesom hvordan man opfører sig, eller hvordan man skal forholde sig i den pågældende situation. Man udviser en respekt og virker på sin måde anerkendende.



Hvordan kan Goffman bruges i den pædagogiske praksis?
- Goffman teorier og begreber er ikke en metode, som man kan sætte direkte på praksis, det er en analyseteknik, som man kan se noget ud fra.

- Sker hele tiden bevidst og ubevidst.